billede:images/gfx/hockey.gif

Sportsskoler

Sportsskoler

Information

spacer
Hvad er det?

Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF) afholder hvert år i sommerferien en række sportsskoler for børn med et handicap. 

 

Sportsskolerne afholdes over hele landet og er et dagtilbud på 3-5 dages varighed. Her bliver børnene bedre til idræt. Det giver succesoplevelser og selvværd - og for mange også en bedre motorik i det daglige. Samtidig er sportsskolerne en god social oplevelse for børnene. En sjov uge, hvor de kan få brændt en masse energi af og få nye venner.

Hver sportsskole har flere forskellige idrætter at vælge imellem. Det kan eksempelvis være fodbold, boldspil for kørestolsbrugere, el-hockey, gymnastik eller motorik og leg.

Hvornår er det?

Sportsskolerne afholdes på forskellige tidspunkter i løbet af skolerne sommerferie. I 2008 afholdt DHIF 8 sportsskoler, med over 400 deltagere i alt.

 

Hvem er det for?

Alle børn og unge med et handicap i alderen 8-16 år kan deltage i sportsskolen. Man kan tilmelde sig som enkeltperson eller sammen med sin skolefritidsordning.

Det er dog ikke alle sportsskoler der har tilbud til alle slags handicap.